Hvad betyder det, når vi siger at vores bogholdere er certificerede
Hvad betyder det, når vi siger at vores bogholdere er certificerede?
Revisor og bogholder er i Danmark ikke beskyttede titler, hvilket betyder at alle i princippet kan kalde sig for hhv. revisor eller bogholder. Derfor kan det være meget svært for kunderne at vurdere kvalifikationerne og kompetencen af en revisor eller bogholder på forhånd.
En mulig løsning på dette problem kan være en certificering af bogholdere og revisorer. Der findes pt. ikke en national certificering af bogholdere i Danmark.
Brancheforeningen FDBR (Foreningen af danske bogholdere og regnskabskonsulenter) arbejder på at få etableret en national og anerkendt certificering, der kan være med til at sikre at det faglige niveau øges og bevares. Men der er endnu ikke fastsat en vejledende dato for hvornår en sådan i så fald vil kunne træde i kraft.
Du kan læse mere om FDBR’s indsats på certificeringsområdet i deres oplæg til Folketingets Skatteudvalg her…
eBogholderens Certificering.
Indtil en egentlig national certificering finder sted, har vi hos eBogholderen valgt at tage konsekvensen af dette og indført vores egen certificering og testning, for at sikre at vores kandidater lever op til de regnskabsmæssige krav vi stiller.
Alle kandidater der laver arbejde for eBogholderen skal således gennemgå og bestå eBogholderens egen testning og certificering.
Testen er omfattende og afdækker både dybden og bredden af kandidaternes regnskabsviden. Den er specielt målrettet mod de kvalifikationer og den viden som kræves for at kunne betjene og rådgive mindre virksomheder.
Testen består af følgende 3 områder:
- En specifik konteringsdel,
der vedrører kandidatens evne til at kunne kontere specifikke bilag i henhold til lovgivningen, samt under hensyntagen til kundens konkrete arbejdsområde og industri. - En generel konteringsdel,
der vedrører kandidatens generelle forståelse af regnskabsviden i forbindelse med skattelov og hvidvaskningslov mv. - En Helhedsorienteret regnskabsdel,
der vedrører kandidatens evne til at vurdere et helt regnskab, ud fra rimelighedsbetragninger og lovgivningskrav.
Blandt sidste års ansøgere bestod godt 14% eBogholder-testen.
Mange års erfaring i håndtering og rådgivning af små virksomheder
En ting er teori en anden er praksis, og for at komme i betragtning som revisor eller bogholder hos eBogholderen skal kandidaten som udgangspunkt have haft mange års erfaring som selvstændig revisor/bogholder for små virksomheder, med ansvar for håndtering, rådgivning, afslutning og indberetning af egne kunder.
En del af vores bogholdere har en Cand. merc aud. Over 30% af vores revisorer og bogholdere har været hos en af de 4 store firmaer, PWC, Deloitte, Ernst&Young, KPMG.
Men som minimum er vores kandidater blevet godkendt og registreret af en af de to store brancheforeninger, FDBR eller FFB, der dels kræver flere års dokumenteret erfaring, men også kræver en anbefaling fra en registreret eller Statsautoriseret revisor.
Arbejde hos eBogholderen som revisor eller bogholder.
eBogholderen er i konstant vækst, og er altid på udkig efter kompetente revisorer eller bogholdere. Er du den rigtige kandidat, vil vi kunne tilbyde dig attraktiv lønpakke i Danmarks hurtigstvoksende bogføringsvirksomhed.
For mere information om jobmuligheder bedes du sende en email med dit CV til HR@ebogholderen.dk