Udvidet indberetning for Hovedaktionærer
Regeringen/SKAT har nu indført en udvidet indberetning der skal finde sted for alle ”Hovedaktionærer” der har ”Kontrollerede Transaktioner for handel med egne virksomheder”. Dette gøres ved at indsende et skema til SKAT, med det fængende navn ”Blanket 05.021”.
Indberetningsfristen for Blanket 05.021 er 1. september 2020.
Indberetningspligten er ikke ny, men der har tidligere eksisteret en bagatelgrænse på 5 mio kr, hvilket gjorde at stort set alle var undtaget for indberetningen. Denne bagatelgrænse er nu fjernet så alle Hovedaktionærer har pligt til at indberette, uanset størrelsen på virksomheden. Denne indberetningspligt gælder for indkomståret 2019 og fremefter.
Så hvad er en hovedaktionær:
Ved hovedaktionærer forstås aktionærer, der alene eller sammen med andre nærtstående aktionærer ejer aktier/anparter i selskabet, og til sammen ejer/råder over mere end 50% af aktiekapitalen eller stemmerne (direkte og indirekte).
Nærtstående aktionærer kan eksempelvis være familiemedlemmer, ægtefæller, biologiske børn og adoptivbørn.
Hvad er en Kontrolleret Transaktion:
Kontrollerede transaktioner er alle handelsmæssige eller økonomiske forbindelser mellem hovedaktionæren og de selskaber, hvor hovedaktionæren har bestemmende indflydelse, direkte eller indirekte, dog undtaget løn og udbytte.
Kontrollerede transaktioner kan f.eks. være:
- Mellemværender mellem selskabet og hovedaktionæren, samt forrentning heraf
- Udlejning af ejendom, driftsmidler og lign. mellem hovedaktionær og selskab
- Hovedaktionærens køb af aktiver, varer eller tjenesteydelser fra selskabet.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at oplysningspligten omfatter såvel faktiske transaktioner (mod betaling) som transaktioner uden vederlag.
Hvis du ønsker at læse mere om kravene til indberetning, har revisionsfirmaet Beierholm lavet en mere uddybende beskrivelse
Indberetningen af Skema 05. 021
Selve indberetningen skal finde sted på SKAT’s tastselv.
Her finder du Blanket 05.021
Selve indsendelsen af Blanket 05.021 til SKAT kan du klare ved at følge videovejledningen
Hvis du selv følger dig komfortabel med at beregne og indberette tallene kan du blot følge vores videovejledning ovenfor.
Ellers kan vi assistere dig med indberetningen af Skema 05.021: