Fravalg af revision – betyder det noget for SKAT ?

Der kører i øjeblikket en artikelserie på TV2, der ved flere lejligheder fremkommer med påstanden, at erhvervsdrivende og virksomheder snyder – og de kan slippe af sted med det, fordi der ikke er krav om revision af deres regnskab.

Senest påstås at fravalget af revision, har medført et stort skattetab, fordi selskaberne kan snyde, når de ikke revideres – og at dette forhold ikke har været belyst grundigt nok inden vedtagelsen af loven.

Giver fravalget af revision mere skattesnyd ?

Umiddelbart vil det virke naturligt at svare ja, men hvordan er sammenhængen i virkeligheden. Artiklerne referer stort set alle til SKATs egen undersøgelse “Virksomhedernes efterlevelse af skattereglerne, Indkomstår 2014”. SKAT adresserer ikke selv spørgsmålet, hvorvidt revisionspligt har indflydelse. SKAT anvender heller ikke reviderede versus ureviderede regnskaber til inddeling af resultaterne. Man er således nødsaget til at kigge på andre tilnærmede faktorer, for at få en idé om sammenhængen imellem regelefterlevelse og revisionspligt.
Da grænsen for fravalg af revisionspligt er kr. 8 mio for omsætning, giver det mening at se på regelefterlevelse for virksomheder i SKATs undersøgelse, med omsætning over 10 mio. Her finder SKAT at regelefterlevelsen er højere end gennemsnittet for virksomheder med over 10 mio. i omsætning. Men SKAT finder også, at den største regelefterlevelse findes hos virksomheder i gruppen 1-10 mio. i omsætning, altså virksomheder der ikke kan fravælge revision (for hovedparten). Altså en nogen uklar sammenhæng, når der kigges på omsætning over og under revisionsgrænsen.
Erhvervsstyrelsen har i forbindelse med seneste ændring af grænserne for revisionspligt selv foretaget en vurdering af konsekvenserne af fravalg af revision, for regelefterlevelsen på skatteområdet. I Erhvervsstyrelsens rapport (fra 2014) “Evaluering af erfaringer med lempet revisionspligt for regnskabsårene 2010 og 2011”, kan man se af tabel 8 (side 18) der viser fejlprocenterne opgjort efter SKATs compliance model, at for de seneste år (2010) var andelen af fejl i selskaber med revideret årsrapport højere (44%) end for ureviderede årsrapporter (39%). Den tendens var dog kun at finde i seneste skatteår, hvorfor Erhvervsstyrelsen begrænser sig til at konkludere “Sammenkædningen indikerer ikke en større andel af fejlbehæftede selvangivelser (fejlprocent), når revision af årsrapporten er valgt fra.”

Der findes tilsyneladende ikke nogle direkte undersøgelser i Danmark, der kunne påvise en sammenhæng imellem skattesnyd og fravalg af revision. Hvis vi så kigger imod udlandet, finder vi en norsk undersøgelse, der påviser en sammenhæng. Men den norske undersøgelse påviser samtidig, at de virksomheder der har fravalgt revision, kan bringe deres regelefterlevelses score tilbage på niveau med virksomheder der revideres, ved at benytte en ekstern rådgiver med kendskab til regnskab og skatteregler, hvilket tyder på, at det mere er revisors rådgivende rolle, der giver regelefterlevelse end det er revisionen. De norske virksomheder kunne derfor blive ligeså regelefterlevende ved blot at benytte en ekstern rådgiver.

3 påstande om skattesnyd – er det underbygget?

Hvad med de specifikke emner TV2 tager op ? Og deres sammenhæng med revisionspligten ?

1.  “ejendomssnyd” –  omgåelse af parcelhusreglen
2. kapitalejerlån
3. manglende undersøgelse af konsekvenserne for afskaffelse af revisionspligten.

1. “ejendomssnyd” – omgåelse af parcelhusreglen

Lad os starte med at rydde omgåelse af parcelhusreglen af vejen først. Reglen kan kun anvendes af personer der sælger ejendomme – og har derfor intet med selskaber at gøre – og dermed vil revision ikke have nogen rolle overhovedet.

2. Kapitalejerlån

Her ville der umiddelbart kunne være en sammenhæng. Men TV2’s påstand underbygges på ingen måde. Der henviser i artiklen igen til SKATs compliance undersøgelse, men uden stillingtagen til, at SKAT ikke har anvendt revisionspligt som kriterium eller tager stilling til forholdet. I SKATs compliance undersøgelse for 2014 udgør kapitalejerlån alene det 4. største skattegab og tegner sig for 4,8% af det totale skattegab. De ovenstående 4 fejltyper i compliance undersøgelsen udgår tilsammen 48,3 af det totale skattegab, men nævnes på intet tidspunkt i nogen artikel af TV2. Der henvises til en undersøgelse af FSR omkring antallet og størrelsen af kapitalejerlån, men igen helt uden en redegørelse for sammenhængen imellem revisionspligt og denne lånetype. Faktum er, at kapitalejerlån har eksisteret længe før indførelsen af mulighed for fravalg af revision – og at udbredelsen af kapitalejerlån dengang var langt langt større (efter mine personlige erfaringer). Ændringen i behandlingen i ligningsloven §16E af kapitalejerlån (med overgangsdato 14.08.2012) har efter min opfattelse gjort meget for at begrænse udbredelsen.

3) Manglende undersøgelse af konsekvenserne af afskaffelsen af revisionspligten

I artiklen http://nyheder.tv2.dk/2018-01-31-ministerium-aabnede-for-skattesnyd-uden-paaforhaand-at-undersoege-risikoen skriver journalisterne det som om, at revisionspligten blev afskaffet i 2012 af S/SF/R regeringen og at det forudgående vurdering og undersøgelse i Erhvervsministeriet bliver holdt hemmeligt ? Faktum er at muligheden for at fravælge revisionspligten stammer helt tilbage fra 2006 – og at der er blevet foretaget adskillige evalueringer med erfaringerne derfra. Seneste jeg har kendskab til er fra 2014 og vedrører indkomstårene 2010 og 2011. Her blev konklusionen som anført ovenfor “Sammenkædningen indikerer ikke en større andel af fejlbehæftede selvangivelser (fejlprocent), når revision af årsrapporten er valgt fra.”

Der henvises i en anden artikel i serien http://nyheder.tv2.dk/politik/2018-01-31-politikere-vilkigge-paa-reglerne-efter-tv-2s-skatte-afsloeringer til en svensk undersøgelse fra den svenske Rigsrevision. Undersøgelsen er ikke offentligt tilgængelig. Der er blot offentliggjort en konklusion, der lyder at revisionspligten bør genindføres. Men konklusionen bærer meget præg af en noget usikker kausalitet. Undersøgelsen konkluderer at det går økonomisk dårligere for selskaber der har fravalgt revision (uden yderligere forklaring på kausalitet) hvilket synes at være en “høne og ægget” situation – går det dårligt pga. fravalgt revision eller fravælges den ekstra omkostning til revisionen fordi det går dårligt for virksomheden.
Længere nede i konklusionen fra Riksrevisionen anfører de som argument for øget økonomisk kriminalitet, at selskaber med fravalgt revision betaler mindre i selskabsskat end de med revision, hvilket som argument ikke giver mening, når men netop overfor i samme konklusion har anført at indtjeningen er mindre, hvilket som bekendt medfører at skattebetalingen er mindre. Ydermere anfører Riksrevisionen at det er et tegn på øget økonomisk kriminalitet, at der kommer færre indberetning (nominelt, ikke andel) til Ekobrottsmyndigheden fra revisorer, hvilket vel næppe kan tolkes som øget kriminalitet, men blot som en følge af, at (nominelt) færre virksomheder bliver revideret.
Konklusionerne i den svenske rapport bør tages med et stort forbehold, indtil kausaliteten beskrives fyldestgørende eller rapporten gøres offentlig.

Artiklen afsluttes med følgende: “Vi har dog fået nogle tal fra Skat. De viser, at der er flere skattesnydere blandt dem, som fravælger revisionspligt. Skat vurderer, at 11 procent af de virksomheder, som fravælger revision, er bevidste skattesnydere. Blandt de virksomheder, som har fået revideret årsregnskabet, er det kun syv procent.” Denne påstand står helt uden nogen form for henvisning til nogen offentlig kilde. Hvis en sådan undersøgelse foreligger hos SKAT burde den da offentliggøres og gennemgå et behørigt peer-review – og ikke blot gemmes væk som en sidebemærkning i en TV2 artikel. Jeg tvivler alvorligt på, at denne undersøgelse overhovedet foreligger. Hvis den eksisterede hvorfor er den så ikke hovedkilden til journalistens påstande?

Danmark og EU reglerne

EU’s regnskabsdirektiv kræver revision for omsætninger over €12 mio. (ca. 90 mio DKK), men åbner muligheder for at medlemslandene sætter lavere grænser. Omsætningsgrænserne fordeler sig således:

>10 mio.       => Danmark, Sverige, Estland

10-40 mio.   => Frankrig, Grækenland, Litauen, Polen, Portugal, Slovakiet og Spanien

>40 mio.      => Østrig, Belgien, Tyskland, Italien, Irland, Holland, Rumænien, Slovenien og Storbritannien.

Danmark hører altså til iblandt de mest restriktive lande i EU allerede.

 

Artiklen er skrevet af Morten Bothmann.
Morten Bothmann har 24 års erfaring som revisor, og har en omfattende baggrund med levering af regnskaber, og kvalitetssikring af regnskabssystemer. Morten har arbejdet med eBogholderen.dk siden 2012.